Boligen er dit hjem!

Din lejlighed er tilknyttet Sct. Jørgen (boligselskab) og er dit private hjem, nøjagtig som en hvilken som helst anden lejlighed. Sct. Jørgen kan kontaktes på tlf. nr. 87 92 59 25.

Der bliver gjort rent hver 14. dag, men det påhviler dig selv at sørge for hovedrengøring – herunder køle- og fryseskab, samt vinduespudsning. Der er dog mulighed for - mod egenbetaling - at få dine vinduer pudset af en vinduespudser, idet der ca. hver 3 måned kommer en vinduespudser på centret.

Indretningen af boligen står du selv for sammen med evt. pårørende. I den forbindelse er det vigtig, at undgå overmøblering af hensyn til at sikre personalet gode og sikre arbejdsforhold. Vi vil opfordre til, at du medbringer ejendele, som betyder noget for dig, og kan bidrage til at fastholde dit tidligere liv og virke.

Der er plejeseng i alle lejligheder. Har du et ønske om, at tage din egen seng med kan du det, men vi gør opmærksom på, at hvis der er brug for hjælp til personlig hygiejne, kan det for at sikre personalet de rigtige arbejdsstillinger, blive nødvendigt med en plejeseng.

Vælger du at lægge gulvtæppe på gulvet, skal du være klar over, at hvis der på et tidspunkt skal bruges lift, kan det i den forbindelse være nødvendig, at fjerne tæppet igen.

Du skal selv medbringe fjernsyn, radio, vaskemaskine og gerne tørretumbler. Tilslutning af lys og andre elektriske apparater står beboeren også for.

Yderdørene er aflåst i tidsrummet 22.30-6.30. Benyt venligst ringeklokke ved hovedindgang, hvis du møder en aflåst dør.

Boligselskabet kan oplyse om lejlighedernes størrelse, priser og grundplan.

 

 

Tilbage til forsiden

Publiceret 21-03-2017